Når det skal være sjovt at lære…

GoBabyGO dækkeserviet

Når man i en fortravlet hverdag skal forsøge at være barn – eller give sit barn de bedste forudsætninger for at lære, skal man som de mindste sørge for, det er sjovt.

Det er mit absolut højeste ønske for alle børn og voksne i denne verden!

Når vi lære via leg, opdager og opfatter vi sjældent, at det faktisk lagre sig i hovedet – og sådan kan jeg se, vi lidt har det med vores nye dækservietter fra GoBabyGo :)
Faktisk, har vi haft dem på bordet hver dag igennem ca ½ år – det virker – det, at man hurtigt lige kan få sagt “Hey – det er da en bamse … kan du egentlig stave til B A M S E?”
Hvis humøret/lysten ikke er på sit højeste skal spørgsmålet måske ændres til noget, der passer til situationen, noget så simpelt som “Hvad spiser bamsen egentlig?”
Det kræver knap så meget af barnet – og hos os, giver denne lille succes ofte et kontra spørgsmål til noget andet på dækkeservietten, og så er vi igang ;)

De 4 servietter er er alle forskellige – her hjemme, har vi mest fokuseret på “De første 120 ord” og “Talforståelsen” til Naja på 8 år.

Ord og Lyde:
Dækkeserviet med forskellige dyr og ting, de fleste børn kan genkende – Denne kan let ændres til store og små.
Til de helt små, er det genkendelsen af figurer og dyr – til de større, kan man let tilføje stavemåder, uddybelse af farver – vores seneste beskæftigelse er at finde sammensatte ord, på denne.. .. fx cykelkat, bamsetog og ballonsnegl.

De 120 første ord:
De absolut vigtigste ord, vi kan lære vores børn – store som små – disse 120 ord, er udvalgt som værende de mest brugte.
Her hjemme staver, finder, peger og sammensætter vi dem… når humøret er helt i top, så kan vi let lege med små sætninger ud af ordene.
Til vores ældste twistes den gerne til “hvad hedder det på engelsk?” eller “Beskriv din dag med 5 af ordene”  - det giver udfordringer for alle aldre.

Talforståelse:
Denne giver et godt overblik over tallene fra 1-100
Det her, er vores mest udfordrende – vi regner, tæller, laver tabeller og øver os på “over/under” og meget mere – denne er min personlige favorit!

Hvis det hele bliver for svært, så er klokken også til at øve sig på – urene er efter min mening, en kende for små… det kan godt være svært at se, hvor den lille viser peger, når man ikke kender klokken 100% – og måske, er mere fan af det digitale ur.

Introduktion til Engelsk:
De 120 mest brugte ord på engelsk – perfekt til barnet, der gerne vil øve sig.. eller kender nogle af ordene :)
Her hjemme bruger vi mest pladen til Laura på 12 – vi laver sætninger, beskriver dagen med fx 5 ord, øver stavningen og lyden på ordene mv.
Det er en super god udfordring, der hurtigt kan gøre det basale engelsk spændende.

Jeg håber på, at blive endnu bedre til at finde på sådanne små-tiltag der giver os flere muligheder for at lege og tale lektier ind… så det måske bliver endnu sjovere at lære :)
For som du måske læste her, så er det ikke altid lektier der står højest på to-do her hjemme for Naja.

Når jeg læser mit indlæg igennem, så lyder det næsten som en hel salgstale – jeg er altså blot begejstret for disse dækkeservietter :) Jeg har ikke fået dem sponsoreret :)

Blog Hilsner
//Annette
————————————–
Husk du kan følge bloggen på: Bloglovin // Facebook // Instragram

Når Dansk er dumt.. og lektierne uoverskuelige..

Lektiehjaelp-opgaveDet er ingen hemmelighed – men heller aldrig noget vi egentlig taler højt nok om…
Men Naja synes ikke altid at det, at skulle gå i skole er et hit… faktisk, mest faget Dansk.
Det er som om, hun bare aldrig har fundet glæden ved at skulle lære at læse og stave :(

Vi har så absolut i perioder tænkt “Det skal nok komme…” og “Selvfølgelig er det svært i starten…” Men nu er vi i 2. klasse – og lysten/interessen er bare ikke dukket op.
Vi har overvejet mange tiltag og muligheder… den største forandring er (forhåbentligt) at de i Najas klasse har fået ny klasselære og dermed dansklære fra det nye år.
Jeg HÅBER hun måske kan hjælpe Naja i en positiv retning, i forhold til selve interessen og lysten til dansk faget.

I min søgen på hjælp og redskaber til at påvirke Naja i en mere positiv retning er jeg stødt på siden GoKarakter - de tilbyder lektiehjælp til alle aldre og sværhedsgrader.
Umiddelbart er det ikke fordi, jeg tror Naja har det behov endnu – men på siden findes så mange fine redskaber og tiltag, man som forældre og “hjælpenderviser” også kan blive inspireret af.
Blandt andet faldt jeg pladask for deres e-bog med tips- og tricks til at motivere ens barn til at lave lektier :D Jeg er HELT sikker på, der er en serie af disse ideer og forslag vil blive en del af vores hverdag med dansk lektierne.

Bogen handler blandt andet om:

  • Hvorfor du skal lade dit barn bestemme selv
  • Hvordan du bruger dit barns fritidsinteresser til at øge lysten til lektier
  • Hvordan man bruger legetøj og elektronik til motivation
  • Hvordan spørgsmål til dit barns liv og skoledag kan åbne nye veje for motivationen

Et af de bedste råd, som vi kommer til at indføre, aller første gang vi skal lave lektier igen er klart denne: goKarakter

Jeg synes uden tvivl det kan være både fustrerende og svært, at skulle hjælpe med lektierne til et fag, der så åbenlyst er langt fra hendes interesse – ærlig talt, så lyser det ud af hende, at hun ikke FORSTÅR hvorfor det er vigtigt.. men hvem tænker også sådan når man er 8 år?

Umiddelbart er tanken om lektiehjælp og privat undervisning slet ikke fjern fra min tankegang – og hvis ikke der sker en positiv udvikling, i forhold til lektier og faget dansk indenfor den næste periode i Najas verden, så kunne jeg uden tvivl sagtens finde på, at hyre en til at hjælpe hende.
Jeg tror på, børn kan have noget rigtig positivt ud af, at det er en “fremmed” der kommer – udelukkende med det focus at lære dig noget. Det gælder uanset om det er boksetræning, lektiehjælp – eller det, at spille klaver.

Har du oplevet det samme? – Hvis ja, hvordan kom du/dit barn videre ?
Kunne du finde på, at hyre en privat underviser for at hjælpe dit barn med lektier om nødvendigt ?

Indholdet er skrevet på opfordring af GoKarakter.dk og er sponsoreret. 
Et hvert ord, billeder, tanker og udfordringer med lektier er dog mine egne.. og Najas :)  

Blog Hilsner
//Annette
————————————–
Husk du kan følge bloggen på: Bloglovin // Facebook // Instragram

 

Den der småbippende halvsure ting…

agenda-1938203_1920

Kan du huske dengang tiden var en anden? – kan du huske, da vi havde tid til at vågne langsomt op, og se morgen-tv med kaffekoppen i hånden?
….. hold op hvor var det en fed tid :)

Selvom livet forandre sig hver eneste dag – så savner jeg sgu nogengange den simple tid… dengang, hvor selv et valg om dagens sko, eller om man “gad” stå ud af sengen for at gå i skole var dagens største beslutning.
Ærligtalt, så var det sgu da tider :)

Grunden til de små-sentimentale tanker om dengang bunder i et lille kig i min kalender.. Den småbippende halvsure ting, der konstant hærger både mobil og bærbar!
Grunden til kalenderens gadskab forstår jeg egentlig til fulde – for hold da op en plan den lille utaknemmelig dims skal holde styr på!
Faktisk, kan jeg selv blive helt rundtosset af at se alle de ting, der kan ende i min kalender bare indtil nu i år, er der indsneget – en par og 20 møder, indkøb, 4 forskellige messer, et par ture til Århus, en skøjteaftale, et par ansættelser, samtaler og opfølgninger, fødselsdags salg i shoppen og et selvfølgelig et par spise aftaler med fantastiske samarbejdspartnere… og endda med et kig på en nøgen mand i mens!

Hvorfor er det egentlig man kan lade sådan en lille kalender-satan forfølge ens liv? – Jeg tænker bare, hvem faen havde for 20 år siden troet, man skulle lade sit liv total styre af sådan en lille lort af elektronik?!  HVOR ER MIN MIT MORGEN TV, tænker jeg bare nogen gange ?!
Gud hvor dagene for tiden kan være kvælende – min to-do liste vokser med mere end jeg kan indhente og der er 1.000 ideer inde i hovedet der gerne vil ud.
Kan du huske dengang, hvor man havde tid til at gøre lige det man havde lyst til? – da maden blev serveret, tøjet vasket af sig selv og den aller største udfordring på en lørdag, ofte bestod af valget mellem bytur eller sofa og snoller :)
…. hold da kæft det var tider!

Selvom jeg ved, jeg kan så meget mere – opnå mere – stile højre …. så blir jeg sgu udfordret lige pt… udfordret på min tålmodighed og den halvsure kalender, hvor jeg føler mig forpligtet til t følge med ;)

Bare for at toppe den ikke-eksisterende tid op, så ser jeg frem til en mindre sviptur til Milano – bare lige en enkelt overnatning og et vigtigt møde :)
Så har hotellet bare at vise sig fra sin flotte side… jeg skal jo være der én hel nat :D :D

Kan du huske den tid? – den tid, hvor der var plads til det hele?
Hvorfor faen er det, man som voksen ikke engang imellem bare hopper i de dumme vandpytter, synger til himlen og gynger så højt man kan?
Det er vel for faen det, livet også handler om :)

Blog Hilsner
//Annette
————————————–
Husk du kan følge bloggen på: Bloglovin // Facebook // Instragram

Konfirmation? Tanker og tro…

Blomst-StudietPueha.. ikke nok med, at jeg skal forsøge at acceptere,  min lille pige snart er 13 år! Så begynder den næste store ting i livet at nærme sig – konfirmation!

Vælges den traditionelle suppe-steg-is konfirmation?
Eller skal i en moderne version?
….. skal der overhoved være en konfirmation?

I mine øjne er det, at blive konfirmeret ikke nødvendigvis et tegn på, at blive voksen – den del bliver man automatisk, når man er moden til det ;)  Nogle opnår det i en alder af 12 – andre omkring 22 år.

Jeg mener personligt, religion er noget, som man skal vælge til og ikke fra. 
Omend jeg selv er både døbt og konfirmeret – var det ikke et valg jeg blev budt.
Men det bliver mine børn… og jeg forventer, de kan bære opgaven, at tage stilling til deres egen tro, uden det går udover, om de børe næste-kærlighed og omsorg for andre.

Konfirmation / Nonfirmaton – eller ingen af delene?

Konfirmation kan formes og drejes som det ønskes – gøres dyrt og billigt, personligt og som en kæmpe fest… men hvorfor?  For at glæde konfirmanten? eller for gaverne? eller er man så heldig, det er fordi, det unge menneske faktisk tror på det, de siger “ja” til?
Det er på sin vis et enormt personligt valg, og derfor noget en (måske) kommende konfirmand selv skal tage stilling til.

En ting er dog sikkert… i min forestilling, tager man en beslutning – og det har en række konsekvenser og muligheder med sig.
Vælger man at blive konfirmeret betyder det i vid udstrækning – kirke, fest, gaver, muligheder og medbestemmenhed.
Vælger man IKKE at blive konfirmeret, vælger man også alt ovenstående fra…
Den nymodens version med “Nonfirmation” er helt sikkert smart for barnet der ikke vil være kristen, men have gaverne og festen…

Men siger du A siger du også B

Så ender vi i huset med en der siger “Nej tak” til konfirmation – så betyder det nej tak til fest og gaver… bum!

Vi skal HELT sikkert finde på noget andet, hvis den mulighed byder sig.. for som de kloge ord siger, vælger du noget fra – vælger du også noget til.
Så jeg er åben for muligheden for fx. en weekend i Dubai med den nærmeste familie – en weekend i Lalandia eller whatever der byder sig af muligheder… og hvad det unge menneske måtte ønske ;)
Men beskeden er utvetydig – ingen konfirmation = ingen konfirmationsfest.

Her hjemme taler vi åbent om religion – godt som skidt – og de mange variationer, vi har mødt omkring os i verden… og det betyder, Laura faktisk er i tvivl om, hvad hun vil til april næste år….. tiden nærmer sig… beslutningen skal tages uanset.
Hvad tiden bringer ved ingen – men ønsket om at være oplyst, selvstændigheden i, at bestemme om man er troende eller ej presser sig på…

Er der egentlig noget dømmende i, om der vælges til eller fra?  Den tanke tænker jeg en del, når tankerne og snakken leder sig på konfirmation og religion generelt – for mig, er det vigtigt at beslutningen er velovervejet. Det skal ikke være for at være medløber at gøre som andre… men ej heller, et fravalg af konfirmationen for blot at være speciel.

Tankerne presser sig på – kan man tage sådan en beslutning når man er 13/14 år?
Er det overhovedet noget man som voksen skal bestemme, og ikke nødvendigvis give børnene et valg? Eller er det en voksen beslutning, som vi blot skal tage på vores børns vegne, som dåben…?

Blog Hilsner
//Annette
————————————–
Husk du kan følge bloggen på: Bloglovin // Facebook // Instragram