Den anden dag opstod dilemmaet!  - Naja havde drømt vores elskede mormor var død (hun lever altså i bedste velgående)
Det var tydeligt – Naja synes den tanke var ubærlig… og selvom vi snakkede om det drømme, om døden, om at det er “okay” – så slap tanken hende ikke

Dagene går og jeg kan mærke den knude der vokser i maven, når Naja pludselig siger det til andre mennesker – sådan… højt… også til mormor :s
Når hun, som hun jo gør, siger “Hej – ved du hvad, jeg drømte min mormor døede – og jeg blev mega ked af det”  og man ser, hvordan voksne mennesker står og siger “øhrerm… okay!” og let febrilsk kigger rundt, som om de leder efter et andet samtaleemne.

Men, den drøm gav...... Læs resten →