Vi er så heldige for Laura – og hendes veninde Laura har fødselsdag relativt tæt og går i samme klasse – derfor har pigerne sidste par år holdt fødselsdag sammen.
I år ingen undtagelse og det løb af stablen i går… det var bare en dejlig anderledes fødselsdagsfest for 10 piger
Laura A (veninden) og hendes familie er nemlig godt engageret i Esbjerg Børne- og ungdomsteater og forslog derfor, vi inviterede klassens piger til teaterforstillingen “Folk og røvere i Kardemommeby” – det var helt perfekt!
Alle pigerne nød forstillingen – de fleste glemte faktisk helt at klappe fordi de var så opslugte af forestillingen.
Børnene der optrådte var allesammen super dygtige – de var engageret, professionelle og lavede en forstilling der var fortryllende… man glemte tid og sted i deres sang, fortællinger og samspil Og med både røvere, kardemommefest, sang og stædige æsler, er der rigeligt at holde øje med for både store og små.
Alt i alt en SUPER god oplevelse, og som familie er jeg helt sikker på, vi kigger forbi Teaterhuset til mange flere forestillinger i fremtiden.
(Man skal dog være lidt hurtig da billetterne bliver lynhurtigt udsolgt)
Lidt billeder fra forestillingen – og et enkelt af den kagemand Laura og Laura fik Lysene kunne vidst ikke være mere passende til 2 x 11 år
Har du haft børnene med i teatret nogensinde? og hvad sagde de til det?
Jeg var faktisk utrolig overrasket over, hvor positive alle pigerne var for forestillingen – men med tanken om, hvor meget “skærmunderholdning” der foregår i dag har et rigtigt teaterstykke været et godt afbræk.
Blog hilsner
//Annette
————————————–
Husk du kan følge bloggen på Facebook // Instragram
Pingback: Sneak peek - Dyrene i Hakkebakkeskoven - Esbjerg Børne- og ungdomsteater | byAnnette.dk - Personlig blog
Pingback: Dyrene i Hakkebakkeskoven - Esbjerg børne- og ungdomsteater | byAnnette.dk - Personlig blog