[Tips] Hvordan starter du et blogsamarbejde?

Samarbejder du som blogger? - hvordan agere du egentlig?

Der er ingen tvivl – blogger verden er stor, bred – uforudsigelig og fantastisk.
Du kan som blogger nå vidt omkring, uanset om din vinkel er “sådan er min hverdag” – “Jeg ved noget om bageværk”, “Dagens outfit nr 2.347″ Eller om bloggen har et tema – have, hund, hest, bageværk. Blog-mulighederne er mange!

- Men tænker du, som blogger egentlig over, hvordan du kommunikere med eventuelle samarbejdspartnere? og hvad du bringer til bordet, i et eventuelt samarbejde?

Jeg har et par gode råd til dig:

 

  • Gå ind i samarbejdet som en proff.

Det betyder kort og godt – gør det klart for dig selv, hvad DU ønsker at byde ind med i samarbejdet og hvordan DU forestiller dig, det skal forløbe.
Sælg dig og din blog som den platform det nu engang er, den viden du har og hav styr på hvad du forventer at få ud af samarbejdet.
Et samarbejde betyder ikke altid kolde kontanter eller sponsor-produkter i rigelige mængder – en viden eller oplevelse kan lige så let starte et godt og stærkt samarbejde.

  • Hvilke sociale medier bruger du?

Google + , Facebook, SnapChat, Instagram, nyhedsbreve mv. – der findes mange måder at gøre opmærksom på sin blog.
Når du ønsker at starte et samarbejde op, så lav en plan for det pågældende samarbejde… skal informationerne deles på sociale medier? – hvilke?
Fortæl det! Brug dine evner, tanker og muligheder allerede fra første samtale.
Måske du påtænker dette samarbejde er super Instagram venligt – så fortæl om udviklingen af dine følger mængde og lav en plan for, hvornår – hvor ofte og hvor mange opslag du byder ind med.

  • Hold styr på dine statistikker

Har du egentlig helt styr på, hvor mange unikke besøgende du har pr uge/måned?
Det er faktuelt, du som blogger skal sørge for at kende disse tal. Google analytics er for mig, det mest simple at anvende og du kan hurtigt og let, dokumentere de tal du performer.
Hvor mange besøgende har din blog egentlig?
Hvor mange følgere har du på de sociale medier du (måske?) bruger for at promovere din blog?
Hold styr på disse tal – og oplys dem når du opstarter et nyt samarbejde. Det er vigtigt du har styr på dine statistikker og udviklingen af dine læsere/følgere.

  • Tænk på et nyt samarbejde som en jobsamtale

Hvornår har du sidst sparket døren ind til en virksomhed og sagt ”HEJ – Jeg hedder Bodil og jeg er the shit til det her! Så ansæt da mig til at gøre jobbet.. for jeg er for wild! Skal bare lige ha 5.000 bobs, så er vi 2 bros´”
…. ej vel?
Så tænk lige over din kontakt til en samarbejdspartner på samme vilkår – vær realistisk, ærlig og måske en smule ydmyg ;) Du kunne overraske positivt med dine tanker, meninger og mål hvis du selv har tænkt dem igennem inden.

  • Sæt dig ind i markedsførings reglerne for bloggere. 

Der findes mange variationer af Sponsorerede opslag, affiliate links, skjulte reklamer mv  - Min gyldne tommelfingerregel: Har du lavet en aftale med en virksomhed/partner om, at reklamere for en varer/ydelse så er det sponsoreret!
Har du fået leveret en reklamegave uopfordret ved din dør, og du fortæller om denne – er det ikke reklame! Men aftaler du noget i retningen af “Ja – det vil jeg gerne fortælle om” gør du klogt i, at markere indlægget/opslaget med et tydelig “Sponsoreret”

Kort sagt – er du i tvivl.. så marker indlægget som sponsoreret.

Forbrugerombudsmanden har skrevet en fin og let-forståelig guide her 

  • Vær dig selv og din blog tro.

Mange har en forstilling om, at større blogger sidder hjemme i sofaen med benene på bordet og får alt foræret – tøj, madvarer, ferier og meget mere…
Lad mig sige det klart   :   Kun hårdt arbejde belønner sig!
Der er ingen der kommer sovende til noget, så du må yde det, der skal til hvis du vil nyde, eller lege med hos de “store” …
Vær dig selv tro og byd ind til de samarbejdsmuligheder der byder sig og matcher dine ønsker/planer – lad være med at gå på kompromis med din stil og ordvalg for at please en anden, så ender du som ”hvem som helst” og ikke den du faktisk er.
Du kan helt sikkert finde mange gode og mindre gode råd og ideer til, hvordan du som blogger kan arbejde dig videre…

Jeg håber blot, du også tog noget med herfra – har du selv nogle gode råd/fif så del dem endelig gerne!

Blog Hilsner
//Annette
————————————–
Husk du kan følge bloggen på: 
Facebook    //   Instragram

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>