Årh… hold da op – tænk sig, December banker allerede på døren igen
Jeg synes ellers lige, det var blevet efterår – og nu er der både frost, køligt udenfor og fyldt med skønne røde nissehuer over det hele i et skønt mix af varm kakao og skumfiduser.
December måned er for mig, på alle måder en livsbekræftende måned – en periode, hvor der er en form for hyggelig travlhed, kærlighed til hinanden i luften og selvom det kan være en stor beslutning, hvad der skal være i julegaven til ens nærmeste, så ER det bare en fed følelse, når man har gættet rigtigt
Jeg synes altid december også er lidt sentimental – kender du det?
Ofte går der dage med en tanke på dem, der ikke længere er i blandt os – dem, der ikke får den jul de fortjener – og dem, hvis kære er gået bort i år.
Hvert år, tænker jeg – hvorfor skal det egentlig være så uretfærdigt? – Men som en god veninde engang sagde “Den der kun tror på, alt det dårlige der sker – får et dårligt år”
Selvom året endnu ikke er omme (… og mine drømme aldrig kender sine højder) så har 2017 på alle måder været et fedt år ! Hårdt, udfordrende, tårefremkaldende, stressende og med et endnu større ansvar på både mine- og min families skuldre end nogensinde.
Men jeg kan mærke vi er omgivet af mennesker der tror på os – stoler på os og DÈT, skal hjælpe os ind i et endnu federe år i 2018 sammen <3
Jeg synes på alle måder, 2017 har været et fedt år… og med troen på, at 2018 bliver mindst lige så spændende – Jeg kan mærke jeg glæder mig… helt ned i maven, glæder mig !
Blog Hilsner
//Annette
————————————–
Husk du kan følge bloggen på:
Facebook // Instragram // Bloglovin