En smule kø på motorvejen med slet ikke så slemt som frygtet… Vi kørte af motorvejen og tog mellem byerne – forventet tid var 3 timer og vi ankom på 3t40min.
Flyveren skulle flyve 21.40 – borde 21.10 og kl. 21.00 blev den udskudt til kl. 22.40 og så udskudt igen til 23.55.. allerede her, overhøre jeg en medarbejder sige at lufthavnen lukker kl. 00.00 så hvis det ikke går med 23.55 så vil hun ikke tro den kommet afsted.
Kl. 23.30 bliver flyveren så helt aflyst…..
Vi delte os hurtigt så Naja og jeg hentede kufferter og Laura og manden gik hurtigt mod ankomsthallen som anvist for at få hjælp. Kufferterne blev flere gange kaldt til at skulle hentes på bånd 1… og der var virkelig mange mennesker men ingen kufferter. Jeg fik færten af et problem og fik fat i en sød og forvirret pige der dobbelt tjekkede hos bagagefolket…. kuffertbånde på bånd 1 var fyldt og køen gjorde, at alle EasyJet kufferter pt blev læsset af på bånd 3
Så folket ved bånd 1 – og masser af kufferter på bånd 3.. Vi fandt herefter hurtigt vores tasker og kom op til de 2 andre i køen.
Det viste sig dog hurtigt at være bedre sagt end gjort for EasyJets personale får fri kl. 00.00 og der pakkede de vitterligt sammen foran måske 300 mennesker og gik hjem…. og i en god fart!
Tilbage stod blot 2 herre, der var ansat af lufthavnen og kunne virkelig intet gøre – de havde ikke mulighed for andet end at dele madkuponner og små sedler med telefonnummeret til EasyJet hotline.
De 2 fik så meget skældud, skældsord og trusler om sagsøgning og så meget andet, at jeg fik sgu helt ondt af dem.
EasyJet annullerede omkring 30 fly inden for få timer- så det var en lind strøm af mennesker der konstant forventede de bare skulle melde deres flynummer ved skranken og BUM så var der ombooking og hotel klar til dem.
Det var en stor farce og lang næse til alle!!
Den største joke kom dog Nu! For EasyJet hotline var også lukket og en stram telefonstemme fortalte vi kunne prøve igen kl. 8.00.
Så menneskemængden voksede og voksede og folk begyndte at ombooke fra telefoner og tablets. Det betød altså – vi står strandet i lufthavnen uden nogen former for hjælp (og en voucher på 4.5 euro der skal bruges samme dag) og skal finde en løsning….
Vi endte med at tænke lidt taktisk og bookede et hotel lidt væk fra lufthavnen… Det gik smertefrit med at få værelsesnøglen kl. 01.30 og få 2 meget trætte piger under dynerne. Vi fortsatte lidt med at lede efter nye billetter og muligheder… og så et par timers søvn. Kl. 07.30 ringede væggeuret igen… tid til at komme ud af fjerene, pakke de få ting ned vi var haft i brug og ringe til EasyJet.
….. Det her bliver endnu en spændende dag!
Blog Hilsner // Annette
————————————–
Husk du kan følge bloggen på: Facebook // Instragram