Dag 2 – Hundeslædetur <3

Til trods for, at jeg ikke anede hvad jeg egentlig gik ind til – var sommerfuglene i maven store, forventningerne til en FED oplevelse endnu større og kulminationen komplet, da vi kom afsted.
Så efter en god morgenmad på hotellet blev vi hentet af vores guider – og kørt direkte til deres gård med alle hundene.

Vi havde booket en 7-8 timers lang hundeslædetur hjemmefra, via firmaet Green Dog Svalbard

Faktisk, er ejeren af firmaet “GreenDog” dansker og sammen med hans kone (og deres 2 børn) driver de dagligdagen i firmaet – planlægger ture, agere selv guider mv
Hundene hos Greendog Svalbard  er de i sær vild med racekombinationen mellem Grønlandsslædehund og alaska husky.

På turen, blev vi delt på forskellige 2-personers slæder, der hver som udgangspunkt blev trukket af 6 hunde.
Manden min og yngstebarnet, Naja kørte sammen på en slæde – og Laura og jeg kørte sammen med guiden på en større slæde, da vi kørte aller forrest og havde en del oppakning og ekstra hunde med, havde vi 12 hunde foran vores slæde.
Direkte fra Svalbard fik jeg lavet et hurtigt opslag med en håndfuld billeder i – for det var så svært at vente, og jeg vidste du gerne ville se dem
>> Se dem her : http://byannette.dk/2017/04/13/hundeslaedeturen   <<<

Jeg kan bedst fortælle om Lauras og mine egne oplevelser – for den var uovertruffen! Først havde jeg en kende betænkninger ved, at skulle køre med guiden, mest fordi jeg groft sagt ikke anede hvad jeg gik ind til.
Da vi lige forlod Greendog lejeren – som en første slæde ud af en flok på 8 slæder, var det et sus… er du gal det var en fed følelse! Hundene stod og trak – de gøede, de hoppede, de kiggede og ventede… de ville bare gerne igang!
Det gav et ryk i slæden – vi susede afsted og der blev ro … ikke bare “her er stille ro” – men den slags ro, som kun et helt hvidt snedækket landskab kan give ro.
Hundene sagde ikke en lyd – de arbejdede
De løb – de nød det

HOLD KÆFT DET VAR FEDT !!  HOOOOOLD KÆFT DET VAR FEDT !!

Vi kørte et kort stykke – og holdt så en kort pause, for at sikre os at alle 8 slæder fulgte godt med.
Hos Greendog skal du nemlig SELV styre din slæde (med mindre du tager ministerpladsen som os )  og det betyder, det er dit ansvar som gæst og deltager, får 100% føling med hundene, slæden, farten og balancen.
Hundene vil afsted – ud – frem og det skal aller helst gå hurtigt! Så der er faktisk en bremse på en slæde Denne bliver et vigtig redskab for at kunne holde et hvil eller et stop…. ellers så løber de sgu videre

På vores første pause bemærkede jeg, at hundene straks slæden holdt stille, begyndte at gø – de hoppede, gøede og kiggede på hinanden… det var tydeligt de IKKE ville holde pause  Men vi ventede kort på de andre slæder og guiden fortalte, at vi meget gerne måtte socialisere os med hundene… sådan set give dem et klap og sige “Du gør det godt!” Så snart Laura og jeg nærmede os en hund hver, holdt de op med at gø og blev som små hvalpe, der skulle klappes og rodede rundt.

Vi kørte et godt langt stræk efterfølgende, og det var fantastisk – naturen åbner sig i den første dal og naturen er ren… ganske simpelt – en stor dyne af hvid sne over det hele <3

Der er ikke en lyd
Ikke en eneste forstyrelse
Ikke et eneste stykke affald i sigte
Jeg elsker det !

Vores guide fortalte en hel masse om slædehundene, blandt andet har hver eneste hund sin egen personlighed – helt som vi mennesker.
Så i vores flok på 12 hunde havde vi et par super hårdtarbejdende imellem – og et sæt af førerhunde, der gav den gas.
Men vi havde også en “pretty boy” der hed Cooper Han var sgu ret vild med at holde øje med de andre – spille op til ballade og spille med musklerne, uden han egentlig lavede det store arbejde.. med mindre de andre selvfølgelig kiggede, når det gik op af bakke.. SÅ trak han slæden som var han alene om det!
Men når det gik ligeud eller ligefrem nedad, så var han mere køn end arbejdende
Det var simpelthen så sjovt at se hvordan hundene arbejdede og agerede hver i sær.

Vi fik en super flot gennemgang af hundene, og især Laura var så god til at spørge når der var noget hun ikke forstod… så “hvorfor gør Mars sådan?” og “Den der hund.. nr 2 bagerst til venstre – hvorfor springer han over snoren?”  .. eller da hun spurgte “.. Hvorfor, kigger Ha ha mere tilbage end frem?” så kunne guiden Mark med et smil på læben give en grund – eller i hvert fald forklaring.
Der var så fedt! Og både Laura og jeg følte uden tvivl de 12 hunde var som vores egne, inden vi nåede ud til isgrotten.

…. Familiefoto i Isgrotten – Scott Turner glaicer

Efter et besøg i isgrotten, som faktisk var lige så spændende og overraskende under jorden og et OK hvil for både hunde og mennesker, hjalp vi til med at få seler på hundene og sat dem på deres pladser på linen…
Det hele startede igen.. så snart de stod med seler på – 12 hunde stærk – gøede de, de hoppede! de sprang, de ventede .. forsøgte at være tålmodige.. men det var sgu svært
Så kom rykket….
Woooom! SÅ var slæden igang – hundene trak og der blev ro – arbjedsro <3 <3

Turen hjem til campen gik alt for hurtig – jeg tror de andre slæder havde fået et lidt for godt tav i de hunde og rutinerne kom til.. desuden går det mere nedad end opad på hjemturen, så hundene fik god hjælp til vægten på slæden.
Hold kæft det var en fed tur… FED FED FED FED tur!  og jeg er så glad for vi gjorde det – selvom det på alle måder var enormt grænseoverskridende, så må du simpelthen ikke lade vær.

REJS – LEV – PRØV DET !
…… jeg vil tilbage…!

Blog Hilsner
//Annette
————————————–
Husk du kan følge bloggen på:
Facebook   //  Instragram