Dagen i dag startede tidligt – vi har mange planer

Først og fremmest har vi talt en del med pigerne omkring historien i Hiroshima, atombomben der blev smidt den 6 august 1045 og var med til at afslutte anden verdenskrig.
Det er svært at forstå når man er 6 og 11 år at nogen kan finde på at springe en atombombe midt i byen og tage over 200.000 menneskeliv med sig.
Vores Japan Railpass fungere også som busbillet på en serie af klassiske “hop on hop off” busser der cirkler igennem byen – så vi starter ud med at besøge selve stedet atombomben blev smidt.

Midt i byen er bombehallen – bygningen hvor atombomben blev sluppet 600 meter oppe i luften og gjorde 60% af byen til ren aske og ruiner.
Bygningen står i dag som et stort mindesmærke for den kraft byen blev udsat for – men også som minde om de mange ofte atombomben tog med sig dengang.

Ved siden af bombehallen er fredsmindemuseet – her har de lavet en stor replica af byen hvor man kan fornemme atombomben og se hvor stor en cirkel den ødelagde byen i.

Begge mindesmærker er absolut et besøg værd og historien bliver genfortalt på en livlig og billedrig måde.

Museet har desuden mange forskellige elementer fra bombetiden udstillet.

Begge vores piger synes det besøget var godt og forklarende – omend det er svært at forstå en atombombe af den størrelse.

Tranefoldning og historien om Sasaki Sadako.

Pigerne har fra deres farmor hørt lidt til historien om Sadako fra Hiroshima.
Kort fortalt var Sadako 2 år gammel da atombomben blev smidt – hun var i udkanten af det ramte område og overlevede.  Efter 10 år bliver hun alvorlig syg  og lægens diagonse er bombesyge – leukæmi. Sadako indlægges på Hiroshima Røde Kors Hospital. I august 1955 giver en gymnasieklasse 1000 traner foldet af papir til patienterne på hospitalet. Nogle af tranerne havner i Sadakos værelse, og hun hører legenden: “fold 1000 traner og dit ønske vil blive opfyldt”. Hun kaster sig så over den opgave selv at folde 1000 traner med ønsket “lad mig blive rask igen”.
Selv på dage hvor hun har rigtig ondt og hovedpine folder hun traner.

Under foldningen af trane nr. 645 må hun desværre stoppe, lægger den ufærdige trane fra sig og falder i søvn. Den 25. oktober 1955, præcis et år efter stafetløbet, er det forbi.
Sadako er død og nåede ikke sit mål om 1.000 foldede traner.

Begge vores piger kendte som sagt historien hjemmefra og satte sig hurtigt for, at de ville lære at folde traner.
Til alt held mødte vi 2 mænd uden for bombehallen – begge 2 har levet og overlevet atombomben, de var omkring bygningen frivilligt med formålet at fortælle historien og lære alle der ville, at folde traner.
Pigerne gik i krig og lærte det – succes!

Efterfølgende har vi fået købt nogle ark med firkantet glitterpapir og når tiden byder sig, folder de glædeligt en trane eller 2 mere og sender et ønske om fred, liv uden sygdom med den på sin vej <3

Efter vores besøg ved bombehallen, fredsmindemuseet og set fredsflammen i parken tog vi en tur rundt i byen og så bygningerne, statuen der er sat op til minde om Sadako og de andre børn der mistede livet ved atombomben.

Vi tog tilbage til hotellet efterfølgende for at slappe lidt af og svare på pigernes spørgsmål til dagens begivenheder…

Blog Hilsner
//Annette
————————————–
Husk du kan følge bloggen på Bloglovin // Facebook // Instragram