Naja har i en laaaang periode sagt “når vi bliver rige…” eller “Hvis vi bliver rige skal vi….” og jeg har altid tænkt økonomisk – dermed har jeg også forsøgt at sige “Man kan altid drømme – og med håb kommer man langt” tfx.
Ikke at hun ligefrem forstår det brede perspektiv i en alder af 6 – hun er noget mere materialistisk… aka jeg troede der skulle kolde kontanter på bordet
MEN! De sidste uger har tonen skiftet til “Når jeg bliver rig vil jeg hjælpe…” og i retningen af “Hvis HAN var rig, ville han…” og ja, hun peger på folk imens.
Det gik langsomt op for mig, at Naja ikke kun ser rigdom i cool cash….
Hvis der er noget hun tænker på, er det hendes medmennesker og den føromtalte mand, var faktisk en herre vi mødte i gågaden… han var mindre hensynsfuld over for et barn han fulgtes med og den komplette sætning var ” Hvis HAN var rig, ville han have bedre tid til at forklare sig…”
Det viser sig, min datter – i en alder af 6 år, har lært rigdom ikke kun kan opgøres i mønter (selvom de også er gode at have ) Nej, rigdom er også kærlighed for sin næste, omtanke for ens medmennesker og ikke mindst det, at hjælpe andre
Hold op hun er en sød størrelse lige nu…. og det giver ind imellem et par sjove blikke når hun i en kø i Bilka udbryder “Sig mig – er DU rig?!” til den person foran der står og småbrokker sig til kassedamen over køens længde……..
Er dit barn også rig på kærlighed ? – Jeg tror, vi “voksne” ofte kan lære så meget af en mere logisk børnetankegang……
Blog Hilsner
//Annette
————————————–
Husk du kan følge bloggen på Facebook // Instragram