Kære hjerne… du er en idiot !
- Ja dig – dig på 1. sal ! Det du gjorde i dag var IKKE okay!
Da du i dag kl. kl. 15.34 helt præcist gjorde mig usikker på mig selv og det, JEG laver.
Nu hvor jeg har tænkt over det i en times tid… og snakket med dig om det hele vejen i Føtex og hjem igen, vil jeg bare fortælle dig – DU ER EN IDIOT !
DU formåede i dag, på et split sekund, at gøre mig både vred, umenneskelig og ikke mindst usikker – på mig selv og mit arbejde!
Mandage kan være lidt af en buzz-kill, det oplever de fleste som jeg vidst Men faktisk, havde dagen helt fra jeg vågnede, været med en vis portion positivitet.
Jeg har formået at holde kasketten og panden høj – styret slaget gang igennem udfordringer, muligheder og endeløse tanker… der var sgu styr på det.
Det hele kom sig af, jeg få minutter forinden du overtog, havde sendt en sms – faktisk – til en “ukendt” person jeg gerne vil starte et samarbejde med. Det betyder – en sms fra min “private” telefon, til en forhåbentlig kommende leverandør.
Efter, jeg havde trykket på den famøse “send” knap… slog du til… som lynet fra en klar himmel, fik du pludselig sat mit flid ud af sync… FUCK! Den sms kunne godt misforstås.
I min ringe trøst, troede jeg, der kunne søge råd hos Mr. Mand – han er vel for faen både partner og kompagnon.
Da han OGSÅ skubbede mig ud af kurs med en “Ej – hvorfor sendte du også den?” ramte du mig for anden gang… F U C K.
Jeg ved udemærket godt godt, mit spinkle håb om en “Mon dog hun misforstår den! – den besked er da soleklar og slet ikke særlig svær at forstå” fra ham var lidt for langt ude.. men lige i øjeblikket, greb jeg åbenbart håbet.
LIGE DER! – L I G E D E R .. siger jeg dig, blev jeg sårbar.. sur.. fustreret og indebrændt.
Desværre alle delene på mig selv – det er MIG og dig, kære hjerne … Vi 2 er nu i åben konflikt. waaaaaghhh!
I ren frustration måtte vi følges ad hjem – jeg styrede bilen, du tankerne.. og hold da kæft du kørte med klatten… idiot, sir jeg dig. Vi kom da godt nok hele vejen rundt.
Nu sidder jeg så her og gud hvor du koger, men mærk dig mine ord:
Det er absolut sidste gang, du får lov til at tage kontrollen… kald dig hjerne, kroppens vigtigste del, uundværlig vil nogen ligefrem strække den til… blah blah blah… sir jeg.
Her er det MIG der bestemmer! og jeg VIL tænke positivt.
Jeg er fucking sej til det jeg laver og den sms kom fra hjertet !
….. nu venter jeg bare på reaktionen.
Så må vi se, om den tran-svedning jeg har holdt kørende den sidste 1½ time er helt spildt…
Men hey! Man bliver vel aldrig for stor til at sige undskyld, om nødvendigt….
Blog Hilsner
//Annette
————————————–
Husk du kan følge bloggen på: Bloglovin // Facebook // Instragram