Vi har brugt vores fantastiske lørdag i Jyllands Park Zoo – Fantastisk sted! Det er faktisk en dyrepark vi er kommet i, igennem mange år.
Dagen igår var bestemt en af de bedre, det var passende vejr og 3 glade børn der glædede sig til at hilse på alle dyrene.
Fordelen for mig/os ved parken er, at det er let for børnene at komme tættere på dyrene – og jeg personligt godt lide at parken er en størrelse der er til at komme igennem. Desuden er der ikke overfyldt med dyr i alle bure – de virker netop til at have plads til at leve og være til.
Dette besøg var dog også præget af, at flere af burene pt. er ved at blive bygget om – efter min opfattelse, primært for at give dyrene mere plads.. men det betød også lidt forvirring og nogle dyr vi ikke rigtig så…. vi må vidst komme igen sidst på sommeren
Mange af dyrene lever “frit” og har god plads – fx. papegøjerne.. de har en fin lille “mur” de kan sidde og holde øje med alle de sjove mennesker fra når de har lyst.
Mine børn elsker, at de kan komme lidt “tæt” på de dyr der kan/må fodres i parken – og ikke mindst, prøve at røre de dyr man ikke lige møder hjemme.
Jyllands Park Zoo er gode til, at stille dyremad – fx. gulerødder, i spande udfor de dyr der må/kan fodres..
Det giver god mening så man undgår fodring med fx. spaghetti (puuuuha)
Vi havde dog denne gang også selv medbragt jordnødder – og fik at vide i informationen at det var okay at fodre geder, æsler mv. med disse.. og de går nok ikke sultne i seng efter vores besøg
Desuden er de også gode til at sætte “Pas på – jeg napper” skilte op, hos de dyr der kan lide at smage på mennesker
Allerede sidste år da vi besøgte parken havde de lavet en savanne til de store giraffer – under dette besøg fik vi dog også set, at girafferne faktisk bruger den (de kan selv gå frit imellem). Vi mødte de 2 langhalsede drenge Elmer & Marius i noget der kunne ligne hovedhøjde på savannen (der er bygget et dæk til os korte mennesker) og i deres hus/gård inde i selve parken
Vi har uden tvivl haft en rigtig, rigtig hyggelig dag i Jyllands Park Zoo – og glæder os allerede til at komme tilbage
Jeg har mange, mange flere billeder fra vores lange dag deroppe – men må vidst hellere til at holde lidt igen…
Jeg håber du også nyder pinsen og det gode vejr til at komme ud – og skulle du have fået lyst til at besøge Jyllands Park Zoo kan du finde information om parken mv. på deres hjemmeside